Velfærd over skattelettelser

Hjælp med at skifte politikernes prioritering 

Ifølge 3F og tænketanken Cevea, er der en stor del af danskerne, mellem 65 og 68%, som er villige til at betale mere i skat, hvis pengene går til mere velfærd. Hvis spørgsmålet er, om offentlig service skal prioriteres over skattelettelser, er der ifølge Cevea 75% af befolkningen, som svarer ja.

Politikerne ved, at flertallet i den danske befolkning foretrækker velfærd. Ordet er ikke til at komme udenom i dansk politik. Vores land er blandt andre lande berømt for, efter sigende, at have en velfærd i verdensklasse. Mette Frederiksen og Socialdemokratiet begrunder deres forslag om, at vi skal arbejde mere, med at det er for at bevare velfærden. Partierne til højre for Socialdemokratiet har været nødt til at tale om at bevare “kernevelfærd”, når de har villet lave flere besparelser.

Men som følge af politikernes prioritering af skattelettelser og besparelser over de sidste mange år, er den danske velfærd under belastning, uddannet personale flygter fra det offentlige, og det økonomiske skel øges mellem de rigeste og fattigste i samfundet.

På denne hjemmeside kan du hjælpe med at råbe politikerne op, ved at støtte op om borgerforslaget Ny Velfærd, samt følge og dele opslagene fra vores Facebook side, og printe og dele hæftet om borgerforslaget.

Copyright © 2025 All rights reserved - Velfærd over skattelettelser